Forlænget returret!

Stort udvalg på eget lager ✔ Fri fragt ved køb over DKK 899 ✔ 14 dages returret

Erhvervskunde? Klik her!

Brug for hjælp? Tjek vores Geekd Care Kundecenter!

Top 10: Bedste gaming tastatur 2022

Top 10: Bedste gaming tastatur 2022 - Geekd

David Jæger |

Hvis du mangler et nyt gaming tastatur til setuppet derhjemme, men er i tvivl om, hvad du skal vælge, er du landet det helt rigtige sted. Vi har nemlig gjort det hårde arbejde for dig, og fundet de 10 bedste gaming tastaturer i 2022.


Du kan se hele vurderingen i videoen ovenfor, men hvis du vil have en opsummering, kan du se vores top 10 med en kort vurdering til hvert af de bedste gaming tastaturer lige herunder.

Vores top 10 over bedste gaming tastaturer lige nu

Nummer 1: Steelseries Apex Pro

Det her er et vanvittig lækkert tastatur. Det er lavet med omnipoint switch, hvilket vil sige, at du har mulighed for at bestemme, hvor langt tasten skal trykkes ned, før den udløser tryk-funktionen. Det er altså en lækker lille ekstra-funktion.

Oppe i højre hjørne har tastaturet en lille OLED-skærm, hvor du kan alle mulige smarte ting. Fx. kan du tegne, lægge billeder ind og meget andet. Det er et full-sized tastatur, så hvis du bruger piletasterne og numpad meget, er det også et oplagt gaming tastatur at vælge.

Det er et tastatur, som vi selv bruger rigtig meget og er rigtig glade for. 

Hvis du også vil have det bedste gaming tastatur lige nu, så er det altså det her Steelseries Apex Pro, som du skal vælge. 

 ➤ Steelseries Apex Pro Gaming Tastatur.

Pris: 1689,-

Nummer 2: Logitech G513 Carbon

Det er super fedt, at man får håndledsstøtten med sammen med gaming tastaturet. Det er lavet i lækkert PU-læder, hvor der er skum indeni, så den bliver ekstra blød. Tastaturet er lavet i røde keys, så den larmer ikke særligt meget, når du bruger det.

Du får rigtig meget for pengene, hvis du køber dette gaming tastatur til 999 kroner. Det er et full-size tastatur med masser af lys, som er et rigtig godt valg, hvis man elsker gaming. 

Det er det oplagte valg til dig, som ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten, men som heller ikke vil betale det dobbelte, som vores nummer 1. koster.

Det er altså det bedste køb til prisen, og helt klart et af de bedste gaming tastaturer lige nu.

 ➤ Logitech G513 Carbon Gaming Tastatur.
Pris: 999,-

Nummer 3: Geekd Reflex

På en suveræn tredjeplads har vi vores eget Geekd Reflex gaming tastatur. Og det er altså ikke for sjov, for det er et lækkert tastatur. Det opfylder simpelthen alle de krav og behov man har som gamer.

Piletasterne ligger som genvejstaster, så man kan ikke bruge piletasterne direkte, mens man bruger de andre taster. Det er et tastatur vi selv er vilde med at bruge når vi gamer, men når vi arbejder, er vi afhængige af et numpad tastatur.

Vi har skruet op for lyset i den, så du har mulighed for at få ekstra meget RGB-lys. Du har også mulighed for at skifte farverne direkte fra tastaturet. 

Til 899,- er det også en rigtig skarp pris, når man sammenligner med Logitech og Steelseries som ligger over dette gaming tastatur i vores top 10.

 ➤ Geekd Reflex Gaming Tastatur.
Pris: 899,-

Nummer 4: Havit KB496L Hvid 65%

Dette gaming tastatur fra Havit har alle de funktioner man har brug for. Det har LED-lys både i siden og i selve tasterne, og har super smarte magnetiske og aftagelige stands.

Der er stadig piletaster på, så det er ikke et af de helt små gaming tastaturer, men de fylder faktisk ikke så meget, som man måske skulle tro. Til 499 kroner er det et relativt billigt gaming tastatur og helt klart et af de bedste køb i prisklassen.

 ➤ Havit KB496L Hvid 65% Gaming Tastatur.
Pris: 499,-

Nummer 5: Logitech G Pro

Det er et lille, men rigtig tungt gaming tastatur, som Logitech her har lavet. Det er udviklet sammen med flere forskellige professionelle CS:GO-hold, som fx. Astralis, og der er også flere hold, som bruger netop dette gaming tastatur.

Fra det øjeblik man har tastaturet i hånden, kan man mærke at det er af høj kvalitet. Og for 999 kroner er det faktisk ret billigt, når man tænker på, at det er et af de små tastaturer. For jo mindre tastaturer er, jo dyrere er de. Det gør de, fordi jo mindre tastaturet skal være, jo mindre skal elektronikken også gøres, og det koster altså knaster. Derfor er 999 kroner også en rigtig skarp pris på fedt tastatur som dette.

Klikket i tastaturet er meget ‘clicky’, men super fedt, ligesom det har nogle fede forprogrammeringer i forhold til lyset. Hvis man er til de små tastaturer og den her fede ‘clicky’ lyd, er det et super godt valg.

 ➤ Logitech G Pro Gaming Tastatur.

Pris: 999,-

Nummer 6: Don One MK400 RGB

Dette tastatur er formentlig det fedeste og mest gennemførte, som Don One har lavet. Noget af fede er, at du får en håndledsstøtte med, som gør rigtig meget for din hånd, selvom dette er af plastic. Og det plejer man altså ikke at få med, når man køber et tastatur til bare 399 kroner.

Håndledsstøtten er magnetisk, så du kan sætte fast til bunden af tastaturet, eller du kan flytte den rundt, så den passer bedst til dig. Derudover er det fedt, at tastaturet er lavet med røde switches. Derfor larmer det ikke helt ligeså meget, som hvis det eksempelvis havde været blå switches.

Du kan nærmest ikke finde et tastatur med flere features til 399 kroner, som dette koster. Derfor bliver det en rigtig stabil 6. plads til dette Don One gaming tastatur.

 ➤ Don One MK400 RGB Gaming Tastatur.

Pris: 399,-

Nummer 7: Steelseries Apex 3 TKL

Det her er deres helt nye Apex 3 TKL, hvor der er skåret lidt af tasterne, hvilket vil sige, at det altså ikke er et specielt stort tastatur.

En af grundene til, at dette gaming tastatur ikke ligger højere i vores rangering er, at vi ikke har fuldkommen gennemtestet det endnu, men også fordi det ikke er et fuld-mekanisk tastatur. Til gengæld har den flere forskellige stands og et super fedt lys. 

Samtidig er det et vandtæt tastatur. Så hvis du tit er uheldig med at spilde våde varer på dit tastatur, er du ekstra godt beskyttet. Deres indgraverede kabel-management er en anden super fed feature. Med deres indgraveringer på undersiden af tastaturet kan du selv styre, hvordan ledningerne skal ligge og dermed have fuldkommen styr på dit kabel-management.

Tastaturet står til kun 499 kroner, hvilket er super billigt for et Steelseries-tastatur i deres Apex-serie.

 ➤ Steelseries Apex 3 TKL Gaming Tastatur.

Pris: 499,-

Nummer 8: Havit KB473L

Noget af det rigtig fede ved det her gaming tastatur er, at det er blue-key. Det vil sige, at det har en lidt mere klikkende lyd, når man bruger tasterne. Samtidig er det også en rigtig fed feature, at tastaturet tegner et hjerte i RGB-lys, når det starter op.

Men dette gaming tastatur har mange andre fede funktioner. Eksempelvis har det en masse fede stands, og fire genvejstaster, som man normalt kun finder på sit stream-deck. Det er megafedt, at de har fået det ind på selve tastaturet.

Det er en mega-fed detalje i toppen af tastaturet, at den tværgående stribe lyser op med RGB-lys. 499 kroner er en skarp pris på et tastatur, som i virkeligheden kan alt det du skal bruge. Der er bare rigtig meget tastatur for pengene.

 ➤ Havit KB473L Gaming Tastatur.
Pris: 499,-

Nummer 9: Havit KB391

Det bliver en rigtig stabil 9. plads til det her Havit-tastatur. 

Det har bl.a. den fede feature, at tasterne er forhøjet, hvilket betyder, at hvis du skulle være så uheldig at spilde på tastaturet, så siver det ikke ned til bundkortet.

Det her er et rigtig godt value-for-money tastatur, hvor du virkelig får noget for pengene. Der er eksempelvis rigtig godt lys i det, og det har mange forskellige lys-modes.

Derudover har den nogle rigtig gode stands, hvor du kan få det opjusteret direkte. Samtidig er der også nogle skridsikre flader, hvilket er med til at gøre det her til et rigtig lækkert tastatur. 

For de 249 kr. som tastaturet koster, får du altså et semi-mekanisk tastatur, som har 25 anti-ghost taster, hvilket vil sige, at de hver især har deres eget bundplade.

 ➤ Havit KB391 Gaming Tastatur.

Pris: 249,-

Nummer 10: Cougar Vantar

På en rigtig solid 10. plads kommer det her Cougar Vantar. Det er en low-profile tastatur, hvilket vil sige, at tasterne ikke er så høje, og det minder en smule om et Macbook-tastatur, når man trykker på det.

Grunden til at det her tastatur ikke ligger højere, er fordi vi ikke rigtig mener, at det er et ‘rigtigt’ gaming tastatur. Det er mere til den casual gamer, som gerne vil have noget der er stilrent og som stadig har en masse RGB-lys. 

Udover RGB-lyset, har den otte forskellige indstillinger til, hvordan lyset skal være i tastaturet.

Så det er stadigvæk et mega-lækkert tastatur, som har masser af lys. Samtidig koster det kun 299 kr., hvilket er ret billigt for et tastatur, som er så stilrent som det her.

 ➤ Cougar Vantar Gaming Tastatur.
Pris: 299,-

Hvad skal vi teste næste gang?

Hvis du har nogle gode idéer til, hvad vi skal teste næste gang, så smæk en kommentar nede i kommentarfeltet til Youtube-videoen og kom med dit bud på, hvad vi skal teste som det næste.
Hvis du ovenikøbet nu har fået styr på dit tastatur og mangler den bedste gamer mus, gamer skærm, eller selve computeren, kan vi også tilbyde dette her på Geekd. 

Skriv en kommentar

Bemærk venligst: Kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.