Forlænget returret!

Stort udvalg på eget lager ✔ Fri fragt ved køb over DKK 899 ✔ 14 dages returret

Erhvervskunde? Klik her!

Brug for hjælp? Tjek vores Geekd Care Kundecenter!

Minecraft house - 10 idéer til dit næste hus 

Minecraft house - 10 idéer til dit næste hus  - Geekd

Ronnie Olesen |

Find dit næste layout til dit Minecraft hus

Der er virkelig mange muligheder, når det kommer til at bygge ting i Minecraft. Nærmest så mange, at det kan være svært at finde en retning for byggeriet, så man til sidst ender med ikke at bygge noget.

Vi har samlet nogle af de byggerier, som vi tænker har den største WAUW faktor.

Guiden slutter af med en lille challenge… Den finder I under den sidste video i guiden!

Tjek de følgende videoer, som vil vise processen for byggeriet, så du også kan lave det på din server! 

Vi starter ud med inspiration til dem af jer, som godt kan lide at spille på survival servers.

Baser til Minecraft Survival, Online eller med venner

Der er ret stor forskel på survival og creative mode. De første fem huse vil være måltrettet de hårdføre spillere, som tænker funktionalitet ind i byggeriet. Her er der fokus på at kunne gemme sin base, løfte den fra ubudne gæster eller få alt man har brug for samlet i en lille pakke.

1 - Survival base / Base med alt du skal bruge til at overleve! 

Det første hus vi vil nævne er bygget af youtuberen Balzy, som virkelig har formået at pakke alt det essentielle for at overleve ind i et kompakt hus. 

Tjek hans måde at lave indhegninger til dyr rundt om huset, alt mens det ser vildt godt ud. Hans guide er virkelig udførlig og han formået at vise processen fra de bedste vinkler hele vejen igennem.

Vi synes specielt, at farmen på taget er et vildt fedt touch, som både giver én ressourcer og en måde at skjule, at det er en base. 

2 - Underwater house / En undervandsbase til den udspekulerede bygger.


Det næste hus er bygget af youtuberen Zaypixel. Hun har lavet et vanvittig hus, som er gemt væk under vandet. 

Hun har bygget huset på en meget moderne og flot måde, men vi har mest af alt bidt os fast i idéen om fede undervandsbaser, som gør det muligt at gemme sig for andre spillere. Det er specielt nyttigt, hvis man spiller med sine venner eller online, så de ikke kan stjæle dine diamanter! 

Hun viser i videoen, hvordan man kan skabe en undervandsbase, som man eventuelt kan lave andre varianter af, så de passer til din spillestil! 


3: Underground house / En underjordisk base til dem der ikke vil bøvle med vand


Det næste hus er bygget af youtuberen Spudetti. Hun har lavet et underjordisk hus, som formår at få hele basen gemt væk. På afstand ville man aldrig tænke, at der var et underjordisk hus. 

Spudetti har dog haft fokus på den visuelle del af byggeriet, så hun har bygget glasloft. Det giver en super fed effekt, men det er ikke optimalt, hvis man skal gemme sig. Det er dog noget, du kan tænke ind i et dit næste byggeprojekt, hvor man kan bruge de ting, du finder interessant. 


4: Survival house / Et overlevelseshus over jorden 


Det næste hus er bygget af youtuberen SheepGG. Denne gang er der blevet bygget et hus, som ikke er forsøgt gemt væk. 

Huset er i stedet blevet løftet op fra jorden, så man kan i stedet kan bruge jorden under huset til farming. Det giver et vildt fedt udtryk, som vi ikke kunne undlade at have med på vores liste over fede Minecrafthuse.

SheepGG har lavet en udførlig guide til skabelsen af huset og vi anbefaler bare at give det et forsøg. 


5: Treehouse / Et vildt træhus med alt du skal bruge! 


Det næste hus er lidt ekstremt… Det er bygget af youtuberen DiddiHD og er måske noget I allerede har set. Vi er ret overrasket over, hvor meget der er tænkt ud af boksen. Det ser helt ekstremt ud, hvilket vi blev nødt til at inkludere på vores liste.

DiddiHD har bygget en træbase, som inkluderer træet, trækronen og basen der findes højt over jorden! Det må være et byggeri for den mere erfarerende builder, for det kræver en ret vild evne til at se mønstre og dertil evnen til at holde overblikket. 

Byggeriet bliver gennemgået lag for lag, så hvis man vil bygge 100% efter DiddiHD, så er det muligt for de fleste med nok tid. 

Tjek videoen ud - det er noget, man ikke må misse!

Inspiration til dem af jer, som spiller creative mode

Vi har ikke glemt de kreative af jer, som elsker at udfolde jer i den kreative game mode. Her har I fri adgang til ressourcer og skal ikke tænke på HP eller food. Vi har derfor inkluderet en række vilde bud på flotte hus, som ikke er bundet til at skulle være brugbare i survival mode.


6: Modern Minecraft house /  Et moderne og realistisk hus


Her har youtuberen WiederDude lavet et virkelighedstro hus, som han viser en udførlig guide til. 

Huset er bygget i en moderne stil og afspejler mere den arkitektur vi kender fra den rigtige verden. 

Huset er ikke bare firkantet eller lavet i én slags materiale. Der er bliver brugt forskellige farver for at skabe effekten af et rigtigt hus.

Vi synes I skal tjekke hans build ud og eventuelt se om I kan bygge noget lignende. 


7: Realistic Minecraft house / Et moderne hus med vilde detaljer! 


Dette hus er bygget af youtuberen ManDooMin. 

Det er et hus bygget med moderne arkitektur i tankerne, hvor der virkelig er sat fokus på vinduer. 

ManDooMin gennemgår hele huset, hvor han via nogle virkelig kreative øjne har formået at skabe et virkelighedstro køkken og andre møbler i hjemmet. 

Vi anbefaler at give hans video en chance, da man måske kan lære noget omkring hans tankemønster og de værktøjer han bruger for at lave realistiske Minecraft builds.


8: Minecraft farm house / En stor Minecraft bondegår!


Dette hus er bygget af youtuberen Zaypixel, som også tidligere er nævnt. Hun har bygget et stort bondegårdshus, som virkelig er gennemført. 

Hendes build er både fokuseret på selve bygningen, men også om hele haven omkring bygningen. Vi mener, at det virkelig kan løfte den samlede oplevelse af hendes build, så det fremstår kreativt, skarpt og realistisk. 

Tjek hendes video ud! - Den er både flot og hele processen bliver gennemgået fra start til slut.


9: Giant Minecraft mansion / Byg dit eget træ palæ


Det næste build er lavet af youtuberen Folli. Han har formået at lave et kæmpe palæ i træ og sten, som ser utroligt fedt ud.

Videoen er virkelig gennemført og vil tage dig hele vejen igennem processen fra start til slut. Folli arbejder en del med at placere blocks på forskellige måder, fordi de giver et nyt visuelt udtryk. Giv det et forsøg og se om det kan bruges I jeres eget build. 

Der bliver også brugt en del forskellige blocks, som er et touch, vi synes fungerer godt. Skab den hyggelige stemning hjemme på værelset mens du builder med vores Minecraft Redstone blocks.


10: Minecraft medieval house / Byg dit eget middelalderhus 


Det næste byggeri er lavet af youtuberen BlueNerd Minecraft. Han har lavet et stort middelalder hus, som igen er lidt i stil med et træ palæ. 

Han har bygget huset med nogle af de detaljer, man kan forvente af bygninger fra middelalderen, hvilket vi synes er ret fedt. Det er et gennemført byggeri, hvor der bliver benyttet et stort udvalg af blocks, som tilsammen skaber det færdige udtryk, vi ser i videoen. 

Det er igen et hus, vi synes, I skal give et forsøg, hvis det falder i jeres smag. 


UDFORDRING! Byg noget fedt på jeres Minecraft server og mail det til os! 


Vores alles yndlings Minecraft youtuber Judex, har lavet en fed video med en build-off. Her kæmper han mod sin kæreste for at se, hvem der kan lave det fedeste hus.

Den idé synes vi er spændende, så vi tænker det kunne være fedt at prøve med vores Geekd familie. 

Hvis I har skills og lyst til at prøve at bygge nogle vildt fede huse, så tag billeder eller lav en video, hvor I gennemgår jeres build. Så kigger vi dem igennem, og finder det vildeste build, som vi vil vise på vores blog!

Kunne du tænke dig at kigge videre på andre spændene ting? massagebutik 

2 kommentarer

Tak for idéer til huse

Frida ,

Jeg fik mange ideer til huse i minecraft; tak for ideer :)

Lucas,

Skriv en kommentar

Bemærk venligst: Kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.